Cyber Security Dagen 2024 - Award Vindere
"Det gyldne gitter": Jens Myrup Pedersen, Professor på Aalborg Universitet
Det gyldne gitter er en pris som hyldesr en person eller en virksomheds handling eller indsats fra det forgangne år. Prisen går til en virksomhed eller person, som har formået at rykke egen eller andres cybersikkerhedsindsats over det seneste år så den i dag er et eksempel, som bør efterfølges. Det kan være alt fra ledelsesprocesser til innovation og compliance samt stabil og sikker drift. Det gyldne gitter uddeles til en virksomhed eller person, som har formået at agere det gode eksempel og fungeret som aktiv inspiration for resten af cybersikkerhedsbranchen.
Juryens begrundelse
Vinderen af årets Det Gyldne Gitter pris går til en person som er kendt for at have mange jern i ilden. Det er en person som har fået at sætte CyberSikkerhed på agendaen for flere danske virksomheder, i medier men også for fremtidens arbejdskraft. Det er en person som flittig bliver brugt af medier, virksomheder og andre til at komme med input og tanker omkring cybersikkerhed. Personen har et enormt drive, en kæmpe passion for at sikre at Danmark bliver verdens bedste og førende land indenfor cybersikkerhed. Bare i 2023 blev personen citeret hele 454 gange i danske medier.
Det er en person jeg selv har haft glæden af at møde flere ganger, og som jeg glæder mig til at følge videre.
Vinderen af Det Gyldne Gitter 2024 er: Danmarks eneste professor i Cyber sikkerhed, og landshold træner for Danmarks Cyberlandshold, Jens Myrup Pedersen, Aalborg Universitet
"Åbenhedsprisen": 7-Eleven
Denne pris fremhæver en virksomhed eller person, som har trådt frem og fortalt åben og ærligt om cybersikkerhed – gerne når det var besværligt. Sikkerhedsspørgsmål kan være noget mange virksomheder, med god grund, holder for lukkede døre. Men hvis der ikke åbnes op, kan andre virksomheder ikke lære af de fejl, som andre i branchen har begået undervejs. Åbenhedsprisen skal være et klap på skulderen til dem, der tør at stille sig forrest og berette åbent og ærligt om deres skridt på vej mod en succes.
Juryens begrundelse
Åbenhedsprisen 2024 går til en virksomhed som fra valgte åbenhed og ærlighed omkring et Cyberangreb de stod i. Det var tydeligt at der var en plan i plads om et Cyber angreb skulle indtræffe. Virksomheden sørget for klar og tydelig kommunikation til kunder, partnere og medier kun få timer efter at angrebet blev opdaget.
I stedet for at se cyber angrebet som et tilbageslag, tacklede virksomheden udfordringen direkte, delte deres erfaringer og gav opmuntring til adskillige andre virksomheder, der stod i lignende situationer. At være åben omkring cyberangrebet hjalp ikke kun med at opbygge tillid til deres interessenter, men spillede også en vigtig rolle i at fremme en kollektiv forståelse af cybertruslerne.
Ved åbent at anerkende og dele information om cyberangrebet har virksomheden bidraget til en bredere bevidsthed, der gør det muligt for andre at lære af disse erfaringer og i fællesskab styrke forsvaret mod cybertrusler. En inspiration for os alle.
Vinderen af Åbenhedsprisen 2024 er: 7-Eleven
"Årets kvindelige cyberinspirator": Marlene Zoe Nielsen, CISO, Gyldendal
En pris målrettet mod dem, der formår at tale om cyber-sikkerhed i medierne og offentligt – en kvindelig rollemodel for kommende talenter, men også for branchen. Her tænker vi på dem, der fejer støvet af cyber-sikkerhed, gør det relevant og interessant for den brede befolkning. Prisen gives til en person, der påvirker den offentlige debat og som formår at flytte cyber-sikkerhedsdagsordenen ud af serverrummet, ind på dagsordenen og ind i bestyrelseslokalet. Modtagerne kan være en journalist, en debattør, en forretningsleder, en politiker, en CIO, en CISO eller lignende.
Det var en kategori med mange inspirerende nominerede og rollemodeller. Det var en meget tæt kamp mellem vinderen og den første runner up. Om vinderen siger juryen følgende.
Juryens begrundelse
Vinderen af denne pris har demonstreret store bestræbelser som CISO for et stort dansk brand. Her udfører hun rollen som CISO og arbejder med implementering og konsultation i forskellige sikkerhedssystemer og procedurer. Derudover har hun sat dagsordenen og skubbet sit firma ekstremt langt med udviklingen af politikker, processer, risikoanalyser, metoder, vurderinger og planlægning af risikoforvaltning. Som en del af dette har hun også været ansvarlig for at forberede relevant ledelsesmæssig kommunikation, herunder anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger.
Hun har holdt mange spændende og inspirerende præsentationer på store konferencer, og hun formår at tale om cyber-sikkerhed og bringe vigtigheden af cyber-sikkerhed frem i offentlighedens øje.
Vinderen er en kvindelig rollemodel for kommende talenter, men også for branchen. Hun formår at gøre cyber-sikkerhed håndgribelig og relevant ikke kun for andre aktører i lignende brancher, men også for den brede befolkning.
Vinderen er Marlene Zoe Nielsen, CISO, Gyldendal
"Årets SMW- indsats": LIFA
Årets SMV-indsats hylder de mange mindre danske virksomheder, som på trods af et begrænset budget og få ansatte formår at prioritere arbejdet med cybersikkerhed. En indsats som er prisværdig for både kunder og samarbejdspartnere, da et enkelt hul i systemet kan få hele korthuset til at vælte.
Juryens Begrundelse
Årets SMV- indsats vinder er en underleverandør af vand og el til flere danske forsyningsselskaber og har derfor et stort kendskab til dansk infrastruktur.
I begyndelsen af 2022 blev de ramt af et hackerangreb, der lukkede store dele af virksomheden ned. Virksomheden kæmpede for at få hjemmesiden op at køre i dagene efter, og den administrerende direktør kaldte cyberangrebet “alvorligt”, da store dele af forretningen var nede. Dette var problematisk for både virksomheden og deres kunder. I dagene efter angrebet arbejdede de hårdt på at få forretningen op at køre igen, men med stor usikkerhed om, hvornår det ville lykkes. Virksomhedens it-afdeling fastslog, at den russiske hackergruppe Conti stod bag angrebet, noget som nok ikke var en tilfældighed, da hackergruppen nok med vilje havde målrettet sig mod virksomheder som er leverandører til kritisk dansk infrastruktur. Det var et randsom angreb, men det lykkes virksomheden at unddrage sig kravet om løsesum.
Virksomheden har altid været meget åben omkring angrebet, som er en stor inspiration for andre inden for og uden for branchen. Fordi cyberangreb kan påvirke enhver, er det godt at sige fra, når det påvirker dig. Vi er nødt til at stoppe med at se cyberangreb som et tabu, hvis vi vil være stærkere på sikkerhedsfronten. Derfor er det vigtigt, at vi tør tale højt og åbent om det, så alle forstår alvoren i det – og lige det har virksomheden har som mission og plan og ikke mindst noget de har formået at gøre.
Efter angrebet – har virksomheden arbejdet hårdt på at optimere deres cybersikkerhed. De har formået at komme tilbage og er nu endnu stærkere end før. På trods af et begrænset budget og få medarbejdere dedikeret til it, har de formået at lære og handle på angrebet og prioritere deres cybersikkerhedsindsats. Det er vigtigt ikke kun for virksomheden selv, men også for deres kunder, samarbejdspartnere og den danske infrastruktur.
Vinderen af Årets SMV-indsats er: En virksomhed som løser alle former for opgaver indenfor landinspektørfaget, data og analyse: LIFA