Jens Myrup Pedersen - Professor i Cybersikkerhed på Aalborg Universitet og træner for Cyberlandsholdet

Jens Myrup Pedersen er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, hvor han leder forskningsgruppen indenfor cybersikkerhed og er ansvarlig for kandidatuddannelsen i cybersikkerhed. Hans forskning handler primært om netværksikkerhed, bl.a. om hvordan man kan forhindre skadelig aktivitet på netværk og hvordan man kortlægger og studerer hackernes metoder. Han har siden 2021 været landstræner for det danske Cyberlandshold, og både gennem De Danske Cybermesterskaber og andre projekter arbejdet meget med talentudvikling indenfor cybersikkerhed. Han har i perioden 2022-2023 siddet med i regeringens Cybersikkerhedsråd, og er også med i bestyrelsen for Rådet for Digital Sikkerhed.